Zenegy
marts 27, 2023
af
Line Nielsen
Zenegy
De nye barselsregler trådte i kraft den 1. juli 2022 og er gældende for alle børn født efter den 2. august 2022. Har du fået et barn inden denne dato, vil du være omfattet af de gamle regler.
Herunder kan du læse mere om de nye regler og hvad du skal være særligt opmærksom på.
Den nye aftale betyder, at begge forældre har ret til 11 ugers øremærket barsel og derefter kan fordele de resterende 26 uger imellem sig.
Når barnet er født har hver forælder 2 ugers øremærket barsel, der skal afholdes i forbindelse med fødslen. (senest inden for de første 10 uger efter fødslen.)
Derefter har hver forælder 9 ugers øremærket barsel, som ikke kan deles. Dette betyder, at i alt har både mor og far 11 ugers øremærket barsel, (de første 2 uger + de 9 ugers øremærket barsel), som de hver især skal afholde. Afholder de ikke disse 11 ugers barsel, vil ugerne gå tabt.
Derudover har hver forælder 13 ugers orlov hver, som de kan fordele imellem sig. Dvs. i alt 26 ugers orlov, som kan fordeles mellem de to forældre som de har lyst til.
Her har kvinden ret til 4 ugers graviditetsorlov.
Mor og far/medmor har ret til 2 ugers øremærket barsel. Moderens 2 uger er lovpligtige.
Hver forældre har 13 ugers orlov, som de frit kan fordele imellem sig. I alt er der altså 26 ugers, som kan fordeles frit.
Hver forældre har 9 ugers øremærket barsel. Dette kan ikke deles med den anden forældre.
I alt har både mor og far/medmor altså 11 ugers barsel, de første 2 uger + de 9 ugers øremærkede barsel, som de hver især skal afholde.
Vær opmærksom på, at der gælder andre regler, hvis den ene forældre er selvstændig. Dette kan du læse mere om længere nede.
Du skal sørge for, at dine medarbejdere er informeret om reglerne i den nye barselslov og du skal være opmærksom på om der er behov for at opdatere kontrakter, så de stemmer overens med de nye regler.
Er der behov for, at opdatere kontrakter kan du uploade disse via dokumentmodulet. Du kan også lave dit eget skriv om de nye barselsregler og dele dette med udvalgte medarbejdere eller hele virksomheden. På denne måde sikre du, at medarbejderne er helt indforstået med vilkårene i de opdaterede kontrakter, og du sikre dig ligeledes at medarbejderne har modtaget den relevante information om de nye barselsregler.
Du kan også informere medarbejderne via en besked på deres lønseddel. Du skriver disse notifikationer in for den enkelte medarbejder, når du laver løn i Zenegy. Det er også muligt at skrive en notifikation, der vil fremgå af alle medarbejderes lønseddel.
Oplever du et større behov i virksomheden for forklaring af de nye barselsregler, kan du indkalde til et internt kursus, via Zenegy's kursus modul.
Husk også at tænke ferie ind i barselsplanlægningen, så medarbejderen ikke vender retur med en masse ubrugt ferie.
De nye barselsregler gælder kun for lønmodtagere og selvstændige er derfor ikke omfattet af ændringerne. Selvstændige har mulighed for at overdrage 9, ud af de 11 ugers øremærket barsel, til den anden forældre.
Ifølge aftalen træder der nye regler i den 1. januar 2024 for solo forældre og LGBTQ+ familier og vil være gældende for børn født efter den 1. januar 2024. Efter den nye lov vil solo forældre, uanset køn, få 46 ugers orlov hver, og solo forældre får mulighed for, at overdrage en del af barslen til et nærtstående familiemedlem.
LGBTQ+ familier vil ligeledes få 46 ugers orlov, og få mulighed for at dele barslen mellem op til 4 forældre.