Zenegy
april 27, 2023
af
Line Nielsen
Zenegy
Ferietillægget beregnes som minimum 1% af medarbejderens ferieberettigede løn. Den 1% er fastsat af ferieloven, og ferietillægget kan derfor aldrig udgøre mindre end 1%.
Alle lønmodtagere med ret til løn under ferie, har krav på at få udbetalt ferietillæg. Medarbejdere med ret til løn under ferie optjener også 12,5% i feriepenge, som først udbetales forholdsmæssigt sammen med evt. restferie, ved medarbejderens fratrædelse.
Udbetaler I ferietillæg ifm. medarbejderens ferieafholdelse, vil det ferietillæg medarbejderen har krav på allerede være udbetalt. Der vil derfor ikke være behov for udbetaling af yderligere ferietillæg, ifm. med en fratrædelse.
I skal dog huske at medarbejderen stadig skal have 12,5% i feriegodtgørelse, for ferie som medarbejderen ikke har afholdt.
Udbetaler I derimod ferietillæg to gange årligt, skal I være særligt opmærksomme, hvis en medarbejder fratræder.
Hvis medarbejderen fratræder inden ferietillægget er fuldt udbetalt, skal der afregnes ferietillæg for de feriedage som medarbejderen har afholdt, siden sidste gang I udbetalte ferietillæg.
Eksempel:
En medarbejder stopper og har afholdt 5 ud af 8 optjente feriedage. Her skal virksomheden udbetale ferietillæg for de 5 dage, som medarbejderen allerede har afholdt. Der afregnes ikke ferietillæg for de 3 optjente feriedage, da disse afregnes med 12,5% i feriegodtgørelse, ifm. fratrædelsen.
I Zenegy er systemet opsat til automatisk at udregne, og udbetale, ferietillæg i maj og august.
Ønsker du at udbetale ferietillæg ifm. afholdelsen af medarbejderens ferie, skal du aktivere funktionen 'aktiver løbende udbetaling af ferietillæg ved afholdelse af ferie.'