Medarbejdere

Medarbejdere er en af hovedmenuerne i Zenegy. Her får du overblik over de medarbejdere som du har i Zenegy.

På siden finder du et søgefelt og en række filtreringsmuligheder som du kan bruge til at finde den medarbejder du leder efter.

Den vigtigste filtrering du skal forholde dig til, er Medarbejder status som du finder yderst til højre. Her kan du vælge, om du vil se Alle, Aktive, Afventer eller Fratrådte medarbejdere.

I medarbejderoversigten ser du de enkelte medarbejdere i hver sin boks, som indeholder informationerne: navn, titel, telefonnummer, mailadresse, afdeling, feriepengemodtager, CPR-nummer, ansættelsesdato, lønperiode og løntype.

Ønsker du at se mere omkring en medarbejderen, klikker du blot på boksen med medarbejderen, og så lander du i vedkommendes opsætning.

På siden finder du yderligere to knapper. Den ene, Hent rapport bliver forklaret her på siden, hvorimod den anden Opret medarbejder, forklares på tilstødende sider.

Hent rapport: Klikker du på Hent rapport, så sendes du direkte til vores rapportgenerator, som er udfyldt med en filtrering, der matcher den du har lavet på siden under Medarbejdere, inden du klikkede på knappen. 

Hvad betyder den farvede prik på mine medarbejdere?
Blå prik: Har du medarbejdere i din medarbejderoversigt, som er markeret med en blå prik yderst til venstre, så betyder det, at vedkommende endnu ikke har oprettet sit login i Zenegy. Når en medarbejder har oprettet en bruger, vil vedkommende ikke længere have den blå prik.

Gul prik: Har du medarbejdere i din medarbejderoversigt, som er markeret med en gul prik yderst til venstre, så betyder det, at vedkommende er inaktiv og derfor ikke kommer med i lønkørslerne, når disse startes op. Du kan gøre medarbejderen aktiv på siden Ansættelse.

Rød prik: Har du medarbejdere i din medarbejderoversigt som er markeret med en rød prik yderst til venstre, så betyder det, at vedkommende er fratrådt, og du kan dermed ikke lave løn på denne medarbejder. Skal du lave løn til medarbejderen, kan du gen-aktivere vedkommende.