Lønkørsler

Du kan se en rapport på dine kørte lønkørsler, nulindberetninger og evt. kladder under Rapporter > Lønkørsler.

Herunder ser du en forklaring af, hvad den enkelte kolonne beskriver: 
ID er det unikke ID som hver lønkørsel får, i numerisk rækkefølge efter hvornår lønkørslen bliver kørt.

Fra/Til beskriver lønperioden.

Dispositionsdato er hvornår lønnen er sat til at være tilgængelig på medarbejderens konto.

Type fortæller, om der er tale om en Nulindberetning, 14-dages løn, Månedsløn (forudbetalt) eller Månedslønnet (bagudbetalt).

Status angiver om lønkørslen er Gennemført, Gennemføres eller ligger som Kladde.


Trykker du på den lille pil til højre for status, ser du lønsedler på medarbejderne, er det en kladde, tilgår du kladden.

 

Tilgår du en gennemført lønkørsel, vil du se medarbejderne i venstre side og deres interaktive lønseddel i højre side.
Du kan skifte imellem lønsedlerne ved at trykke på den enkelte medarbejder. 

 

Øverst på siden er der mulighederne:

Hent alle lønsedler ved at trykke her, henter du alle lønsedlerne på den pågældende lønkørsel. 

Bogføringsrapport (virksomhed) viser en bogføringsrapport på hver afdeling af de samlede poster for lønkørslen.

Bogføringsrapport (medarbejder) viser en bogføringsrapport på hver medarbejder af de forskellige poster for lønkørslen.

Afvigelserapport viser en rapport over denne lønkørsel og den foregående på medarbejderne og hvad differencen i både brutto og netto er, samt hvis der er skrevet en note på medarbejderen.

Lønkørselrapport henter et excel ark, hvor man kan se alle de data, der er kørt på lønkørslen.

Log på lønkørsel henter en zip-fil, hvor der er en CSV fil på hver enkelt medarbejder, hvor det vil være muligt at se, hvilke rettelser der er lavet på lønkørslen.