Spar tid på lønkørsel og administration

Med Zenegy kan I optimere jeres arbejdsflow, spare tid på tidskrævende processer og øge lønoplevelsen for alle i virksomheden.
Vi tilbyder utallige integrationsmuligheder, digitale registreringer og godkendelse af løn, avanceret bogføring og meget mere.

Vores platform tilbyder funktioner og løsninger, der hjælper virksomheden med at løse de mere komplekse administrative opgaver mere effektivt og overskueligt.

Digitalt lønsystem

Effektiv lønudbetaling til medarbejderne, uanset om der skal udbetales månedsløn (forud- eller bagudbetalt), 14-dages løn eller B-indkomst. Zenegy indberetter og overfører automatisk lønudbetalinger, SKAT, ferie og pension.

✔️ Automatisk indberetning til eIndkomst
✔️ Overførsel til NemKonto
✔️ Realtidsdata på lønkladden
✔️ Personlige eller generelle virksomhedsnoter på lønseddel
✔️ Intuitivt design og brugervenligt interface til effektiv lønkørsel
✔️ Notifikationer og rapporter til kontrol af lønoverførsel

Fleksibelt og skalerbart med åbent API

Spar tid på virksomhedens manuelle tastearbejde med Zenegys mange integrationsmuligheder. Zenegy Payroll er 100% fleksibelt og kan nemt tilpasses efter behov. Løndata overføres automatisk fra Zenegy til jeres foretrukne systemer, og minimerer risikoen for fejl.

Vi har en række nyttige integrationer til ERP-, produktivitets- og workforce management systemer som f.eks. Planday, Smartplan, Tamigo, e-conomic, TimeLog, SameSystem og QuickOrder.

Se alle Zenegys app-integrationer her.

Digitale registreringer

Med Zenegy kan medarbejdere nemt foretage en række digitale registreringer både på web og i medarbejder appen. I appen kan medarbejdere let anmode om ferie, registrere sygdom eller anden fravær, flekstimer, udlæg, kørsel og arbejdstimer.

Alle registreringer sendes automatisk til godkendelse hos den lønansvarlige.

Læs mere

Avanceret bogføring

Zenegys bogføring giver virksomheden mulighed for at tilpasse lønudgifter efter behov og få en nemmere afstemning til eIndkomst. I kan bogføre på baggrund af forskellige afdelinger og medarbejderes timesatser, tillæg og fradrag eller en kombination.

Læs mere om Zenegys avanceret bogføring.

Alt samlet på medarbejder appen

Med Zenegys medarbejder app får virksomhed og medarbejder en mere professionel lønoplevelse.

I appen har alle medarbejdere det fulde indblik i egen løndata med en interaktiv og digital lønseddel. Det er let at få overblik over feriesaldoen, og se den løbende optjening.

Alle lønelementer har forklaringer på 12 forskellige sprog og tilbyder historisk løndata.

Bedre styring af ansættelsesforhold med medarbejderskabeloner

Zenegys medarbejderskabeloner gør det nemt for virksomheden, at oprette nye medarbejdere og have overblik over alle ansættelsesforhold. Vi har prædefineret tre skabeloner for funktionær, timelønnet med hovedkort og timelønnet med bikort med standardsatser for pension, SKAT, ferie, timeantal etc.

Skabelonerne kan nemt tilpasses detailvirksomheder med både fuldtids- og deltidsansatte også hvis medarbejderne har anderledes lønforhold, overenskomster, ansættelsescyklusser eller andet.

Læs mere om medarbejderskabeloner.

Masseopdatering

I Zenegy er det nemt at opdatere satser og andre løndele på medarbejdere. Diverse satser, personaleforeninger, tillæg og fradrag kan administreres og opdateres fra samme sted i systemet - uanset om opdateringen skal gælde alle medarbejdere, specifikke afdelinger, eller særlige medarbejdertyper. 

Med Zenegy er det nemt og effektivt at ændre og holde styr på satser for frokost, pension, timesatser og meget andet.

Læs mere om masseopdatering.

Ferieloven

Zenegy er 100% kompatibel med ferieloven. Vi indberetter og indbetaler feriepenge automatisk til feriekasserne inden fristerne. I Zenegy kan både medarbejder og lønansvarlig få det fulde overblik over ferieregnskabet, hvor medarbejder også kan følge med i den løbende ferieoptjening.

Den lønansvarlige har både overblik over ferieregnskabet efter hver lønkørsel, samt det fulde overblik over feriesaldo og feriepenge år til dato.

Bogføring af feriepengehensættelser sker ligeledes automatisk, så virksomheden har overblik over udestående midler.

Læs mere om Ferieloven.

Datostyring

Indsæt lønreguleringer og andre ændringer i medarbejderens fremtidige lønforhold og lad Zenegys datostyring implementere ændringerne automatisk. Med datostyring kan virksomheden effektuere ændringer i medarbejdernes lønforhold med afsæt i en specifik dato, fødselsdato eller anciennitet.

På den måde sparer I administrationstid og lader Zenegy effektuere  ændringer på bestemte tidspunkter, eksempelvis tildeling af pension efter 3 måneders ansættelse eller fremtidige lønreguleringer.

Personaleadministration og fødselsdagsnotifikationer

Få nemmere ferie- og fraværsplanlægning med Zenegys kalender-integration til Google og Office365. Tilpas virksomhedens kalender efter behov og få et større overblik over godkendte, afventende og arkiverede ferie- og fraværsregistreringer. I har mulighed for at differentiere kalenderen på baggrund af fraværstyper, afdelinger eller et samlet overblik over fraværet i virksomheden.

Derudover er det nemt at være på forkant med medarbejdernes fødselsdage og andre mærkedage med Zenegy. Arkivér notifikationerne og få besked om næstkommende fødselsdage i god tid.

Læs mere om Zenegys integration til Google Kalender.

Negativ løn

Zenegy håndtere negativ løn automatisk og digitalt. Har virksomheden en ordning, hvor medarbejdere kan foretage køb med træk i lønnen, kan det nemt registreres og modregnes i lønoverførslen.

I tilfælde af at købet overstiger lønudbetalinger, vil det resultere i negativ løn - som blot overføres til næste lønkørsel. Vi holder automatisk styr på saldoen og medarbejderen modtager lønseddel med informationer om det skyldige beløb.

Et sikkert lønsystem

I Zenegy er virksomhedens løndata altid opbevaret sikkert. Systemet har en ultrasikker kryptering for ekstra beskyttelse af virksomhedens personfølsomme data og en ISAE 3402 erklæring. Erklæringen sikrer korrekt IT-kontrol og giver mulighed for adgangskode-politik og to-fakter-login.

Uanset om administrator, medarbejder, virksomhedsejer eller afdelingsleder skal have adgang til systemet - kan det nemt tilpasses i systemet. Det defineres ud fra adgange og roller for den type visning, som aktøren skal have adgang til.

Digitalt godkendelsesflow

Virksomheden kan nemt opsætte et struktureret og kontrolleret godkendelsesflow - så lønkørslen går gennem flere beslutningstagere inden udbetaling.

I skal blot definere roller og kriterier for hvem og hvilke registreringer, der skal godkendes. Så får den ansvarlige adgang til alle nødvendige informationer som f.eks. afvigelser, afstemningsrapporter eller kladdelønsedler.

Læs mere om Zenegys Godkendelsesflow.

Alle funktioner samlet ét sted