Testimonials

Dropper lønsedlen for interaktiv app

Divisionsklubben Vendsyssel Håndbold automatiserer og eliminerer fejl

Som den første håndboldklub i Danmark hopper Vendsyssel med på digitaliseringsbølgen og dropper nu deres almindelige lønsedler til spillere, trænere og andet personale. Lønsedlen er nemlig skiftet ud med en interaktiv app, hvor spillere bl.a. selv kan indberette ferie, kørsel, sygedage mm. direkte i appen.

"Tidligere afleverede spillere og trænere f.eks. køresedler på papir og så skulle vi i administrationen bruge en masse tid på at sidde og taste det ind. Nu taster de selv i i appen Zenegy, der er et lønprogram, der samtidig også automatisk sørger for, at det er de rigtige takster, og så skal jeg egentlig blot trykke godkend, så bliver det automatisk kørt ind og tilført deres løn," forklarer Vendsyssel Håndbolds formand Jan Hansen.

Gældende satser er automatisk opdaterede i Zenegy

Med ambitioner om en top 5 i kvindernes 1. Division i håndbold, skal der optimeres på alle parametre. Derfor bliver en stor del af administrationen nu også automatiseret. Der skal ikke længere bruges en masse tid og kræfter på bl.a. at administrere løn, køresedler mv.

Ud over det forretningsmæssigt er ekstremt vigtigt at eliminere fejlmulighederne og minimere det administrative, så peger Jan Hansen på, at det faktisk rent sportsligt betyder noget, at der er 100 procent styr på alt det administrative.

"Ved at digitalisere på denne her måde, så skal spillerne ikke bruge tid og energi på at holde styr på skats takster, og om der nu er fejl i det vi taster ind. Alt sker automatisk og systemet er hele tiden opdateret med eksempelvis satser for kørsel mv. Det betyder noget for deres præstation, når de ved der er styr på de indre linjer," siger Jan Hansen.

 

Jan Hansen

Formand, Vendsyssel Håndbold