Kørsel - Mobilapp

Når du klikker på Kørsel vil du komme ind på en oversigt over alle de kørselsregistreringer, der har været registreret i Zenegy i den sidste aktuelle måned, hvor du har registreret kørsel.

Du vil øverst i højre hjørne kunne klikke på kalenderikonet, hvor du vil have mulighed for at filtrere på enten måneder eller årstal.

Under dette kalenderikon vil der være en vandret linje, hvor der er mulighed for at filtrere på enten Alle, Afventer, Godkendte eller Afviste registreringer.

Hvordan registrerer jeg kørsel via app?

For at registrere kørsel via app starter du med at logge ind og klikke på de to streger øverst til venstre. Her finder du Kørsel, hvor du nederst til højre kan klikke på plusset.

Her skal du starte med at taste din Fra adresse, eller du kan vælge vælge Din lokation, der automatisk indsætter adressen, hvis du registrerer kørslen, når kører fra din lokation. Du kan tjekke den på kortfunktionen. Den samme funktion kan bruges, når du skal taste din Til adresse, hvis du registrerer kørslen, når du ankommer til din destination.

Når du har valgt fra- og til-adresse, vil du få vist et kort med ruter, hvor du med et klik på den ruten du har kørt, vælger denne på billedet.
Følgende linjer skal du herefter tage stilling til, hvis nødvendigt:
Projekt-ID er et fritekst felt.
Afstand beregnes ud fra til og fra adressen, men kan overskrives, hvis du nu er kørt en omvej.
Kørselsdato
er den dag kørslen er foretaget.
Registreringsnummer er bilens registreringsnummer. Denne er allerede udfyldt, hvis du har tilføjet informationen på din profil. Læs mere om, hvordan du opretter registreringsnummer.
Tur/retur hakkes af, hvis du er kørt samme tur hjem.
Upload dokumenter en linje du ser i bunden, hvis du har en fil som skal tilføjes kørslen.
Note bruges til angivelse af årsagen til kørslen.

Når du er færdig, klikker du tjek tegnet øverst til højre, og så er registreringen lavet.

Videoguide