Mine udlæg - Mobilapp

Mine udlæg benyttes, når du har haft et udlæg for virksomheden, som du ønsker at få refunderet.

Under Mine udlæg vil der være en vandret linje, hvor der er mulighed for at filtrere på enten Alle, Afventer, Godkendte eller Afviste registreringer.

Hvordan registrerer jeg udlæg via app?

For at registrere udlæg via app starter du med at logge ind og klikke på de to streger øverst til venstre.
Her finder du Mine udlæg, hvor du nederst til højre, kan klikke på plusset.

Her mødes du af følgende linjer som du skal tage stilling til:
Udlægstype er typen af udlæg, som skal registreres. Det er virksomheden som opretter disse.
Projekt-ID er et fritekstfelt.
Filer er din mulighed for at tilføje et dokument til udlægget.
Dato er den dag udlægget er foretaget.
Beløb er det beløb udlægget er på.
Note kan påføres, hvis der er behov.

Når du er færdig, klikker du tjektegnet øverst til højre, og så er registreringen lavet.

Video Guide