Fratræd medarbejder

Når du står i den situation, at du skal fratræde en medarbejder i Zenegy, skal du være opmærksom på, at det kræver en lønkørsel for at gennemføre den endelige fratrædelse. 

Lige så snart du har fratrædelsesdatoen på en medarbejder, vil vi anbefale, at du taster den ind i systemet. Feltet for fratrædelse finder du ved at klikke på Medarbejdere og klikke dig ind på medarbejderen og herefter på Ansættelse.

Her finder du boksen Fratrædelse af medarbejder, som du skal udfylde. I boksen for fratrædelse, er alle felter, på nær note, påkrævede felter.

Fratrædelsesdato er den dato, medarbejderen skal have sin sidste løn pr. Dette er typisk den sidste dag i en måned.

Sidste arbejdsdag er den dato, medarbejderen er på arbejde for sidste gang. Dette er typisk den sidste hverdag i måneden, hvor medarbejderen fratræder.

Årsag for fratrædelse er en intern information omkring hvorfor medarbejderen er stoppet.

Opsagt af er en intern information om, hvorvidt det er medarbejderen, der selv har sagt op, eller det er virksomheden, der har opsagt medarbejderen.

Note er et fritekstfelt, hvor du kan vælge at skrive yderligere information omkring fratrædelsen. Noten bliver ikke vist på lønsedlen.

Når felterne er udfyldt klikker du på Fratræd, og så er medarbejderen klar til at blive fratrådt i en lønkørsel. Dette sker automatisk, hvis du har sørget for, at lægge fratrædelsesdatoen ind på medarbejderen og medarbejderen er inkluderet i lønkørslen.

Fratrædelse ved sidste lønudbetaling

Hvis man har indtastet fratrædelsesdatoen på medarbejderen før sidste lønkørsel køres, køres den sidste lønkørsel på normal vis. På lønsedlen vil man under teksten Til udbetaling se, at medarbejderen bliver fratrådt på den dato, man har indtastet.

Er der tale om en funktionær med ferie til gode, vil ferien blive afregnet i sammenhæng med den sidste lønkørsel, og det vil kunne ses på lønsedlen under fratrædelsesdatoen.

Fratrædelse efter sidste lønudbetaling.

Er du først blevet opmærksom på at en medarbejder skulle fratrædes, efter vedkommende har fået sin sidste løn, skal fratrædelsen ligeledes ske via en lønkørsel.

Her skal der foretages en såkaldt nul-lønkørsel. Læs mere om, hvordan du laver en nul-lønkørsel her