Skattekort

Når du har ansatte, skal du skulle angive, hvilken type skattekort vedkommende ønsker at benytte. Som hovedregel er der to typer: Hovedkort og B-indkomst.

Du finder valgmulighederne for skattekort her: Klik dig ind på en medarbejder, gå ind under menupunktet Ansættelse, find herefter boksen Skatteinformation, her finder du en dropdownmenu ud for feltet Skattekort, hvor du kan vælge mellem tre forskellige typer:

  • Hovedkort
  • Bikort
  • Intet skattekort (55% trækkes automatisk)

Du kan læse mere om de forskellige typer skattekort på SKATs hjemmeside: Forstå dit skattekort 

Hvilke typer Skattekort kan Zenegy håndtere?

I Zenegy har du mulighed for at sætte en medarbejder op med et hovedkort eller bikort. En medarbejder altid kun én type skattekort på sin medarbejderporfil.

  • Hovedkort er den mest almindelige type skattekort. Her får medarbejderen et fradrag og en trækprocent. Hvis du vælger Hovedkort, håndterer Zengy desuden automatisk: 
    • Frikort, der er en del af ens hovedkort. Det bruges automatisk, når en medarbejder ikke tjener mere i løbet af et år, end frikortets personlige fradrag. Medarbejdere der benytter frikort betaler kun AM-bidrag og ikke A-skat.
    • Bruttotrækkort, der er en mulighed for de medarbejdere, som er ansat forskellige steder, og ikke benytter det fulde fradrag hos en enkelt arbejdsgiver. Her beregner SKAT en trækprocent, som ligger lavere end normalen som kompensation for, at der ikke gives et direkte fradrag.
  • Bikort har kun en enkelt type og giver medarbejderen en trækprocent og intet fradrag. Vær opmærksom på at det er dette kort, der anvendes, hvis du fx har studentermedhjælpere ansat, der modtager SU samtidig med at de arbejder i jeres virksomhed.
  • Intet skattekort (55% trækkes automatisk) kan anvendes, hvis medarbejderes ikke har et skattekort.

Bruttotrækkort er en mulighed for de medarbejdere som er ansat forskellige steder og ikke benytter det fulde fradrag hos en enkelt arbejdsgiver. Her beregner skat en trækprocent som ligger lavere end normalen, som kompensation for at der ikke gives et direkte fradrag.

Husk at klikke Gem i øverste højre hjørne.

Vær opmærksom på, at hvis en medarbejder er oprettet med de særlige indkomsttyper Skattefri indkomst, §48 (forskerordning) eller Anden personlig indkomst, skal du altid vælge skattekortet Hovedkort.

Hvordan får Zenegy nye skattekort og opdateringer til eksisterende skattekort?

Når du har valgt den skattekorttype, som du ønsker at bruge på en medarbejder og klikket på Gem øverst til højre på siden Ansættelse, sender Zenegy automatisk en forespørgsel på det nyeste skattekort til SKAT

I samme omgang, sender vi en anmodning til SKAT om at abonnere på ændringer til dette skattekort. Det betyder, at hvis en medarbejder går ind på SKAT og ændrer sine oplysninger og dermed får tildelt et nyt skattekort, vil dette automatisk blive opdateret i Zenegy. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at fra en medarbejder ændrer sine informationer, til SKAT får behandlet informationerne og aktiveret e-skattekortet, kan der gå op til 14 dage; og Zenegy modtager først kortet, når SKAT har færdigbehandlet ændringen.

Hvor ser jeg de skattekort, som er hentet på min medarbejder?

Du finder alle de hentede skattekort på en medarbejder ved at klikke på Medarbejdere, klikke på en medarbejder og derefter scrolle ned i bunden af siden til boksen Skattekort. Her ligger en linje for hvert skattekort, og du ser følgende informationer: 

  • Gældende fra som er den dato skattekortet benyttes fra i Zenegy.
  • Skattekort viser hvilken skattekorttype der er tale om.
  • Status viser om skattekortet er hentet korrekt.
  • Trækprocent (%) viser den trækprocent der bruges på skattekortet.
  • Månedlig viser det månedlige fradrag for medarbejderen
  • Frikortrest viser kun et beløb, hvis der er tale om et frikort i feltet Skattekort. Her vil du kunne se det beløb vedkommende har i rest på frikortet.

Ønsker du at se flere informationer på skattekortet, som eksempelvis dagsfradrag, så kan du klikke dig ind på vores rapport for skattekort, som du kan læse mere om her.

Hvordan vælger jeg skattekort på en medarbejder?

Du vælger, hvilket skattekort en medarbejder skal benytte under Medarbejdere, hvor du klikker dig ind på medarbejderen, og derefter på Ansættelse, her finder du boksen Skatteinformation og feltet Skattekort. Her vælger du den type skattekort medarbejderen skal have og klikker Gem øverst til højre. 

Når du klikker på Gem, efterspørger Zenegy automatisk et skattekort på medarbejderen hos SKAT og abonnerer på eventuelle ændringer i fremtiden. Det tager normalt 15-20 min at hente et nyt skattekort.

Hvorfor har min medarbejder en trækprocent på 55%?

Der kan være forskellige årsager til, at en medarbejder står med en trækprocent på 55%, når du starter en lønkørsel op. Her gennemgår vi de mest almindelige årsager: 

  • Du har lige oprettet medarbejderen, og Zenegy har endnu ikke modtaget et skattekort. Dette kan du tjekke ved at klikke på Medarbejdere, og klikke dig ind på medarbejderen, når du er kommet ind på medarbejderens profil, går du ind under menupunktet Ansættelse og scroller helt ned i bunden af siden til boksen Skattekort. Vent til skattekortet er hentet inden du godkender lønkørslen.
  • Du har valgt en type skattekort, som ikke er tilgængelig hos SKAT. Et eksempel kunne være at medarbejderen skal benytte bikort, men ikke har et bikort hos SKAT. Som privatperson skal man selv ind i SKAT og oprette et skattekort, når det er første gang man vil benytte den type kort.
  • Et andet eksempel er, hvis du har valgt hovedkort, men hovedkortet er låst hos eksempelvis SU-styrelsen, og du i stedet skal vælge Bikort til medarbejderen. Det kan du tjekke ved at klikke på Medarbejdere, og klikke dig ind på medarbejderen, når du er kommet ind på medarbejderens profil, går du ind under menupunktet Ansættelse og scroller helt ned i bunden af siden til boksen Skattekort. Her vil du se den tilgængelige type skattekort, der findes på medarbejderen. Skift skattekorttype i boksen Skatteinformation i feltet Skattekort og klik Gem. Du vil nu kunne gå tilbage til lønkørslen, og se at skattekortet bliver benyttet.

Hvad gør jeg, hvis en trækprocent er forkert?

Skattekortinformationerne kommer direkte fra SKAT til Zenegy. Ser du en trækprocent på lønsedlen, som er forkert, kan du med fordel starte med at tjekke, om en medarbejder har indtastet en ekstra trækprocent. Det gør du ved at klikke på Medarbejdere og tilgå medarbejderens Ansættelse og herefter finde boksen Skatteinformation og feltet Ekstra trækprocent.

Hvis der ikke er indtastet en procentangivelse her, er det ikke her problemet med trækprocenten er opstået, og du skal kontakte SKAT direkte, da Zenegy modtager trækprocenten fra SKAT.

Hvorfor kan jeg ikke få lov til at hente et skattekort?

Kommer der ikke et skattekort ind på din medarbejder, kan det skyldes at medarbejderen ligger med en ansættelsesdato fremme i tiden. Zenegy efterspørger først skattekort, når medarbejderens ansættelsesdato er overskredet. 

Vil du gerne have et skattekort ind, selvom medarbejderens ansættelsesdato ligger fremme i tiden, skal du blot gå ind Medarbejdere og klikke på medarbejderen, herefter går du ind under menupunktet Ansættelse og finder den første boks Information om ansættelse, her retter du Ansættelsesdatoen til dags dato og klikker Gem øverst til højre, så hentes skattekortet ind, og når det er klar, kan du se det i bunden af siden i boksen Skattekort.

Vær opmærksom på, at når du har gjort dette, skal du huske at sætte den korrekte ansættelsesdato på igen og klikke Gem