Administratorer

Du finder listen af administratorer ved at klikke på Min virksomhed > Administratorer.

Her ser du alle de administratorer, som har adgang til din virksomhed i Zenegy.

Fanen administratorer vil være tilgængelig for virksomhedsejere, andre administratorer og medarbejdere med rollen Lønbogholder.

Klikker du øverst til højre på Se alle administratorer, får du oversigten over administratorer, der er knyttet til Zenegy. Du vil se firmanavn, CVR-nr., telefonnummer og e-mail, samt adresse. Her kan du klikke ind på den enkelte boks, for at se mere om den enkelte administrator.

Hvordan bliver jeg administrator på Zenegy?

Har du en virksomhed som varetager lønnen eller regnskabet for andre virksomheder, har du mulighed for at blive administrator i Zenegy.

For at få et administratormodul, skal du starte med at tilgå denne side, klikke på Bliv administrator og udfylde formularen.

Hvordan tilføjer jeg en administrator?

Du tilføjer en administrator ved at klikke på Min virksomhed > Administratorer > Se alle administratorer. Her kan du søge på enten Navn, E-mail eller CVR-nummer.

Når du har fundet den ønskede administrator, klikker du på boksen med administratoren.

Klik nu på Vælg administrator øverst til højre, hvorefter du bliver mødt af en boks.
I boksen skal du tage stilling til hvilken adgang du ønsker at give administratoren og her har du to muligheder, Begrænset eller Fuld adgang.

Begrænset adgang betyder at administratoren har adgang til og kan redigerer information, som ikke er forbundet med en kørt lønkørsel. Vedkommende kan altså rette i stamdata og starte en lønkørsel op, men kan ikke gennemføre lønkørslen.


Fuld adgang betyder at administratoren har adgang til alt. Administratoren har samme rettigheder som en virksomhedsejer, og kan dermed også gennemføre selve lønkørslen.

Når en administrator er tilknyttet, kan du se, hvilken adgangstype de har, ved at klikke på Min virksomhed > Administratorer. Her kan du til højre i overblikket over tilknyttede administratorer se, om de er tilknyttet med Begrænset eller en Fuld adgang.


Jeg kan ikke finde den ønskede administrator i oversigten - Hvad gør jeg så?

Kan du ikke finde den administrator, du skal bruge, på listen, så er det fordi vedkommende ikke er oprettet på Zenegy.


Send derfor linket til din bogholder/revisor som du finder her på siden under menupunktet Hvordan bliver jeg administrator på Zenegy?

 

Hvordan fjerner jeg en administrator i Zenegy?

Har du en administrator tilknyttet din virksomhed i Zenegy, som du ønsker at fjerne, skal du klikke på Min virksomhed > Administratorer, her finder du oversigten over de tilknyttede administratorer. Klik på boksen for den administrator som du ønsker at fjerne. Her på siden finder du knappen Fjern administratoradgang

Hvordan ændrer jeg en administrators adgang?

Har du ved en fejl har givet din administrator Begrænset adgang i stedet for Fuld adgang og ønsker at lave det om, skal du starte med at fjerne administratoren, for herefter at vælge administratoren på ny og vælge den korrekte adgang.