Afvigelsesrapport

I Zenegy har du mulighed for at trække en Afvigelsesrapport i forbindelse med den enkelte lønkørsel.

Afvigelsesrapporten i Zenegy, viser dig de afvigelser på den enkelte løndel, der måtte være mellem sidste lønkørsel på medarbejderen og den aktuelle lønkørsel.
Hvornår du ønsker at Zenegy skal beregne en afvigelse, vælger du selv ud fra de 3 nedenstående variabler.

Ønsker du at benytte afvigelsesrapporten, skal mindst et af felterne have en værdi, der er højere end 0.

Lønudbetaling over: Her kigges der på nettelønnen. Tast et beløb her, hvis du vil tjekke efter på de medarbejdere, som får udbetalt over x antal kr. om måneden.
Eksempelvis: Indtaster du 30.000 her, vil medarbejdere med nettoudbetalinger over 30.000 fremgå i afvigelsesrapporten.


Indtast afvigelse i DKK: Her kigges der på alle løndele. Tast et beløb, som du ønsker at se afvigelser over.
Eksempelvis: Indtaster du 1 her, så vil du se alle medarbejdere, som får 1 kr. anderledes i én løndel i forhold til sidste måned.

Indtast afvigelse i procent: Her kigges der på alle løndele. Tast den procentsats, som du ønsker at se afvigelser over.
Eksempelvis: Indtaster du 1 her, så vil du se alle medarbejdere, som får 1 % anderledes i én løndel i forhold til sidste måned.

Hvor finder jeg Afvigelsesrapporten i forbindelse med lønkørslen?

Når du er igang med lønkørslen, finder du afvigelsesrapporten på vores kontrolside.
Her ligger den under boksene med Fejl og Advarsler

Afvigelsesrapporten består af en boks for hver medarbejder, der lever op til de valgte kriterier, med de mest overordnede tal.
Ved at klikke på boksen med medarbejderen, vil du se flere informationer og have muligheden for at tilføje en note.
Den note du tilføjer, vil komme med i rapporten, som kan trækkes efter lønkørslen.

Hvor finder jeg afvigelsesrapporten efter lønkørslen?

Når lønnen er kørt, og du ønsker at finde din afvigelsesrapport, så klikker du på Rapporter > Rapporter og vælger

Kategori: Lønkørsel    

Datatype: Afvigelsesrapport. 

Herefter klikker på Eksportér data