AM-pension

Arbejdsmarkedspensionen hænger sammen med overenskomsterne.
Det betyder at du som virksomhed kun kan knyttes til en arbejdsmarkedspension, hvis du ligeledes følger en overenskomst.

Overenskomsten bestemmer derfor hvad der som minimum skal indbetales til medarbejderen i arbejdsmarkedspension. 
På langt størstedelen af overenskomsterne, betales der samlet 12 % i pension, hvor 2/3 er betalt af virksomheden.
Medarbejderen vil derved sættes op med 4 % i egen andel og 8 % i virksomhedsandel. 

Nogle pensionsselskaber udbyder både almindelig pensionsordninger og arbejdsmarkedspensioner, andre som Pension Danmark eller Industriens pension, udbyder kun AM-pensioner.

Hvordan tilføjer jeg en AM-pension?

Start med at slå AM-pension til ved at klikke på Min virksomhed > Løn og bank > find boksen Overenskomst > Aktiver AM-pension, ved at klikke linjen blå. Klik Gem øverst til højre når du har foretaget de ønskede ændringer.

Nu kan du klikke ind på Medarbejdere > finde medarbejderen > Lønprofil og finde boksen for AM-pension til venstre.

Boksen for AM-pension indeholder en del felter, hvor nogen skal udfyldes og andre er valgfrie. 

Pensionsselskab: Her vælges det pensionsselskab, som virksomheden er tilknyttet.

Indbetalingstype: Betales der procentvist eller ved fast beløb.

Eget bidrag: Det bidrag medarbejderen betaler.

Firmabidrag: Det bidrag virksomheden betaler.

Overenskomstkode: En 5 cifret kode, som fåes hos pensionsselskabet. Ofte er koderne dog kun på 4 cifre, men da skal du sætte et 0 foran.

Forsikring - Beløb: For nogle medarbejdere, skal der betales et bestemt beløb til forsikring. Ved de nye overenskomster, ses dette på lærlinge.

Forsikring - Overenskomstkode: Når forsikringen skal indbetales som særskilt beløb, er der ligeledes en særskilt overenskomstkode.

Fritvalgsordning til pension: Hvor mange procent at månedens opsparede fritvalgsordning, skal overføres direkte til pension.
Opspares der eksempelvis 100 kr. om måneden og der skrives 50% i feltet, overføres 50 kr. til pensionen, mens de resterende 50 kr. bliver lagt på fritvalgsopsparingen.

Nederst i boksen for AM-pension, finder du opsætningen af Gruppeliv i forbindelse med AM-pensionen.
Denne er kun nødvendig, hvis medarbejderen har en gruppeliv hos pensionsselskabet.

Bidrag: Det beløb som skal indbetales hver måned.

Skal beskattes: Sæt hak her, hvis medarbejderen skal beskattes af bidraget.

Inkluderet i pensionsbidrag: Sæt hak her, hvis virksomheden har en almindelig pensionsordning og ønsker at gruppeliv beløbet skal inkluderes i pensionsgrundlaget.

 

Hvordan beregnes AM-pensionsgrundlaget?

Et AM-pensionsgrundlag, vil være noget højere end det ses ved en almindelig pensionsordning.
Grundlaget beregnes ud fra følgende faktorer:
Al pensionsberettiget løn før skat - ATP + Feriepenge Brutto for timelønnet + Fritvalgsopsparing ved opsparing.