Virksomhedens lønprofil

I boksen for virksomhedens lønprofil, har du muligheden for at slå en masse funktioner til, for at lette arbejdet og tilpasse din Zenegy konto.
Nogle af linjerne er beskrevet på siden her og andre ligger på de tilstødende sider: 
Feriefri i timer

Virksomhedstype
Her vælges det, om man afregner skat som større eller mindre privat virksomhed. Hvilken type man har, bliver defineret af SKAT ved årsskiftet, da det afhænger af den afregnede skat året før.

Arbejdsgiverforening
Er virksomheden medlem af en arbejdsgiverforening, kan denne vælges her.
Vælges Dansk Byggeri, vil der komme en ekstra boks på siden, som skal udfyldes med informationer.
Disse informationer bruges til rapporten DA/LO udviklingsfond, som kan trækkes i Zenegy.

Send ikke mail om nye lønsedler
Ønsker du ikke, at dine medarbejdere skal bruge Zenegy til deres lønsedler, aktiveres denne funktion.
Vær opmærksom på at få aktiveret e-boks under Min virksomhed > Abonnement, så de i stedet modtager lønsedler i e-boks.

Send automatisk nulindberetning
Hvis denne funktion er sat til aktiv, så sender Zenegy automatisk en nulindberetning for dig, hvis det skulle det ske, at der ikke bliver indberettet løn i en given måned. På den måde er du sikker på aldrig at få en bøde fra SKAT pga. manglende indberetning.

Kørsel - mulighed for valg af rate
Her bliver det muligt for medarbejderne selv at vælge, om de har kørsel til lav eller høj takst, når de registrerer kørsel via Zenegy.