Hvad er to-faktor

To-faktor er en adskillelse af de oplysninger, du bruger for at logge på Zenegy.

Det betyder, at man skal bruge to ting for at logge ind, typisk mail og kodeord som den ene faktor samt noget man fysisk bærer rundt på som den anden faktor.

Hvordan slår jeg det til / fra

Ejeren af virksomheden slår to-faktor til under Min virksomhed -> Abonnement.

Dette gør, at alle medarbejdere ved næste log ind skal gå igennem en opsætningsproces.

Her skal de vælge, hvordan de vil modtage deres koder. Vi anbefaler, at man gennemgår og opsætter alle tre muligheder.

Vi har lavet to-faktor, så det virker både med Microsoft og Googles Apps.

 

 

Når du slår to-faktor til, er det en markant opgradering af sikkerheden.

Det betyder, at du vil tvinge en eventuel administrator til også at bruge to-faktor såfremt denne har adgang til din konto.

Zenegy tager mistet adgang seriøst, og der kan være manuelt arbejde forbundet med at genetablere adgange for medarbejdere, der har mistet deres to-faktor.

Derfor er det vigtigt, at I informerer jeres medarbejdere godt, inden I slår modulet til. Vi anbefaler i denne forbindelse, at medarbejderne opsætter både sms, app samt backupkoder.

Jeg har to-faktor slået til, men har mistet adgang

Du skal kontakte ejeren af Zenegy konto'en. Hvis du er i tvivl så spørg din nærmeste leder om, hvem dette er.

Denne person skal så rette henvendelse til Zenegy enten via mail eller telefon.

Efter henvendelse vil Zenegy tage kontakt til personen skriftligt og få bekræftelse på, at Zenegy må nulstille to-faktor-adgangen for medarbejderen.

Når Zenegy har fået skriftlig bekræftelse tager Zenegy telefonisk kontakt til personen for at få bekræftet den skriftlige bekræftelse.

Det lyder måske omstændigt, men det betyder at Zenegy udøver to-faktor på henvendelser, der omhandler nulstilling af to-faktor.