Godkend en lønkørsel

Står du i den situation, at der er en anden i virksomheden, eller måske en ekstern bogholder, som opsætter lønkørslen, og du derved blot skal godkende lønnen i Zenegy, så får du her en guide på, hvordan det håndteres. 

Log ind i Zenegy og klik på menupunktet Lønkørsel og herefter på knappen Start lønkørsel i boksen med den løntype du skal godkende.

Her kommer du ind i selve lønkørslen, og når du klikker på knappen Fortsæt i øverste højre hjørne, kommer du videre til oversigten over Fejl og advarsler samt eventuelle Afvigelser, hvis dette er opsat. 

Når du er klar til at gå videre herfra, klikker du blot på knappen Fortsæt, og nu kommer du videre til en side med et overblik over de samlede beløb for denne lønkørsel. 

Nederst i boksen finder du knappen Anmod om kode, som du klikker på. Herefter modtager du en SMS på telefonen, som du skriver i feltet til højre for knappen. 

I bunden af boksen vil knappen Kør løn nu være blevet blå, og når du klikker på den, vil lønnen være endeligt godkendt.