Trin 2 - Vælg lønperiode og periode for registreringer

 

Når typen af lønkørsel er valgt, vælges lønperioden, der skal laves løn for. Herunder vil godkendte registreringer af Ferie og fravær, Kørsel, Timer, Tillæg og Fradrag for perioden blive lønbehandlet.

 

Under vis avancerede muligheder kan du vælge andre perioder for registreringer, der skal medtages og lønbehandles i lønkørslen. Det betyder, at "gamle" godkendte registreringer kan medtages, eksempelvis hvis medarbejderen har glemt at registrere dem.

Dispositionsdato og besked om lønsedler

Dispositionsdato definerer hvornår lønnen skal udbetales og være til rådighed på dine medarbejderes konto.

Besked om lønsedler definerer hvornår medarbejderne får en e-mail om deres lønseddel.

Hvis medarbejdernes skal have besked via e-boks, kan integrationen vælges via
Min virksomhed > Abonnement og tilmelde abonnementet Zenegy - eboks integration.

Hvis medarbejderne ikke skal have besked om lønsedler kan det vælges fra under
Vis avancerede muligheder > Send ikke besked til medarbejderne om lønsedler.

Øvrige avancerede indstillinger

Under Note til alle medarbejdere kan der skrives en fælles note til lønsedlen til alle medarbejdere. Det kunne eksempelvis være "glædelig jul", "god sommerferie" eller "Godt arbejde!".  

Udbetal ferietillæg kan du vælge, om nuværende saldo på ferietillæg skal udbetales til samtlige medarbejdere i den pågældende lønkørsel.

Udbetal SH saldo kan du bruge til at udbetale SH-saldo til samtlige medarbejdere i den pågældende lønkørsel (kun relevant hvis man har SH).

Overfør SH til feriepenge definerer om hele SH-saldoen skal overføres til feriepenge for samtlige medarbejdere i den pågældende lønkørsel (kun relevant hvis man har SH). Hvis virksomheden indberetter feriepenge til Feriekonto, vil SH blive beskattet og indbetalt til Feriekonto.

Udbetal fritvalg kan du bruge til at udbetale fritvalgskonto til samtlige medarbejdere i den pågældende lønkørsel (kun relevant hvis man har fritvalg).

Send ikke besked til medarbejderne om lønsedler kan du aktivere, hvis du ønsker ikke at sende besked (i form af en e-mail) omkring lønsedler til medarbejderne i den pågældende lønkørsel.