Nul-lønseddel i forbindelse med fratrædelse

Når du skal fratræde en medarbejder i Zenegy, er der flere trin, du skal igennem, før fratrædelsen er gennemført. Denne side handler specifikt om en fratrædelse, hvor der ikke skal udbetales løn.

Skal du vide mere om andre aspekter af fratrædelse, kan du læse artiklen Fratræd medarbejder.

Fratrædelse uden udbetaling af løn

Denne form for fratrædelse kan benyttes i forbindelse med en fratrædelse, hvor en medarbejder allerede har fået sin sidste lønseddel men skal have afregnet sine feriepenge, eller hvis medarbejderen skal skifte løntype (Timelønnet ⇔  Funktionær).

Hvis du skal have fratrådt en medarbejder, hvor der ikke skal udbetales løn, kan du lave en såkaldt nul-lønseddel. Denne kan benyttes i forbindelse med:

  • En fratrædelse, hvor en medarbejder allerede har fået sin sidste lønseddel men skal have afregnet sine feriepenge.
  • Hvis medarbejderen skal skifte løntype (Timelønnet ⇔  Funktionær).

Fratræd medarbejder

For at fratræde en medarbejder, skal du først gå til menupunktet Medarbejdere, vælge den givne medarbejder, klikke på menupunktet Ansættelse og gå ind i boksen Fratrædelse af medarbejder. Vælg evt. sidste dag i sidste måned som fratrædelsesdato og dd. for sidste arbejdsdag klik derefter på knappen Fratræd. Før fratrædelsen bliver gennemført, skal du lave en lønkørsel for medarbejderen. I dette tilfælde kan du lave, hvad vi kalder en nul-lønkørsel.

Nul-lønkørsel

For at lave en nul-lønkørsel, skal du gå ind på menupunktet Lønkørsel og oprette en ny lønkørsel. Herefter skal du vælge periode og dispositionsdato, som dækker fratrædelsesdatoen og klikke Fortsæt. Vælg herefter medarbejderen og klik Fortsæt og nulstil Løn og Antal timer, så der ikke sker nogen udbetaling til medarbejderen.
 
Herefter skal du gå til menupunktet Rettelser og i boksen Feriesaldi i feltet Optjente dage indtaster du -2,08
 
Hvis du nu laver kladde for medarbejderens lønseddel, vil du kunne se, at vedkommende bliver fratrådt, og der bliver evt. afregnet feriepenge og/eller andre opsparinger (Fritvalg, SH).
 
Når du har gennemført denne lønkørsel, vil medarbejderen være fratrådt.

Du kan læse, hvordan du genaktiverer en medarbejder, bl.a. hvis en medarbejder ændrer stilling internt i virksomheden og skal skifte løntype, under: Genaktivering af medarbejder

Eksempel på nul-lønkørsel med ferieafregning ved fratrædelse