Nuværende saldo

Du finder Nuværende saldo via menuen Medarbejdere. Her går du ind på en medarbejder og klikker på Saldo > Nuværende saldo.

Indkomst

Her findes en oversigt over forskellige typer af indkomst.

AM-indkomst er den mest almindelige form for lønindkomst, som en medarbejdere får, hvis de har indkomsttype 00 A-indkomstmodtager. Det er en post, som altid vil fremgå på en medarbejders saldo på lønsedlen. 
Felt i eIndkomst: 13

Bidragsfri A-indkomst dækker over AM-bidragsfri A-indkomst. Det er A-indkomst, der ikke skal betales AM-bidrag af. Det kan eksempelvis være sygedagpenge eller G-dage - Ledighedsdage. 
Felt i eIndkomst: 14

Engangsindkomst: Indtast medarbejderens engangsindkomst (det kan fx være en bonus).

B-indkomst u. AM-bidrag bruges til medarbejdere, der har fået B-indkomst, som ikke er AM-bidragspligtig. 
Felt i eIndkomst: 36

B-indkomst m. AM-bidrag bruges til medarbejdere, der har fået B-indkomst, som er AM-Bidragspligtig.
Felt i eIndkomst: 38

Antal timer er medarbejderens samlede arbejdstimer for indeværende år.
Felt i eIndkomst: 200

Pension

Oversigt over alle pensionsordninger, som er indberettet via medarbejderens løn, bortset fra AM-Pension, som er beskrevet længere nede.

Eget bidrag er medarbejderens egen andel af pension for indeværende år.
Felt i eIndkomst: 147

Firmabidrag er virksomhedens andel af pension for indeværende år.
Felt i eIndkomst: 148

Gruppelivsforsikring er det indbetalte beløb til gruppelivsforsikring for indeværende år.

Gruppelivsforsikring 2, hvis virksomheden har en ekstra gruppelivsforsikring, vises det samlede beløb her.

AM-pension

AM-pension, arbejdsmarkedspension, er for medarbejdere, der er tilknyttet en overenskomst med tilhørende pension.

Eget bidrag er medarbejderens egen andel af AM-pension for indeværende år.
Felt i eIndkomst: 147

Firmabidrag er virksomhedens andel af AM-pension for indeværende år
Felt i eIndkomst: 147

Skatteoplysninger

ATP dækker over den samlede andel af medarbejderens ATP for indeværende år.
Felt i eIndkomst: 46

AM-bidrag - Løn og feriepenge er det samlede AM-Bidrag for al indkomst i indeværende år. Det dækker både over løn og feriepenge. (Løn omhandler desuden bonus, udbetalt SH og fritvalgsordning, tillæg og personalegoder.)
Felt i eIndkomst: 16

A-skat - Løn og feriepenge er den samlede A-skat for al indkomst indeværende år. Det dækker både over løn og feriepenge.
Felt i eIndkomst: 15

Personalegoder

Der findes en del forskellige typer af Personalegoder. Rammer og regler for personalegoder er defineret i Skatteloven.

Fri bil er den samlede værdi for fri bil indeværende år. Det er altså beskatningsgrundlaget for personalegodet.
Felt i eIndkomst: 19

Fri telefon er den samlede værdi af fri telefon for indeværende år. Det er altså beskatningsgrundlaget for personalegodet.
Felt i eIndkomst: 20

Fri kost og logi er den samlede værdi af Fri kost og logi for indeværende år. Det er altså beskatningsgrundlaget for personalegodet.
Felt i eIndkomst: 21

Sundhedsforsikring er den samlede værdi af Sundhedsforsikring for indeværende år. Det er altså beskatningsgrundlaget for personalegodet.
Felt i eIndkomst: 26

Personalegode - Sundhedsforsikring - u. AM-Pension er den samlede værdi af Sundhedsforsikring for indeværende år. Det er altså beskatningsgrundlaget for personalegodet.
Felt i eIndkomst: 26

Sundhedsforsikring - u. AM-Pension - u. feriepenge er den samlede værdi af Sundhedsforsikring for indeværende år. Det er altså beskatningsgrundlaget for personalegodet.
Felt i eIndkomst: 26

Personalegode - Ikke omfattet af bagatelgrænse er den samlede værdi af Sundhedsforsikring for indeværende år. Det er altså beskatningsgrundlaget for personalegodet.
Felt i eIndkomst: 56

Personalegode - Julegave er den samlede værdi af Personalegode - Julegave for indeværende år. 
Felt i eIndkomst: 55

Personalegode - Med bundgrænse er den samlede værdi af Personalegode - Med bundgrænse for indeværende år. 
Felt i eIndkomst: 55

G-dage, flekssaldo og afspadsering

G-dage (ledighedsdage) til gode er en overenskomstbestemt ordning, og her opgøres antallet af G-dage, som medarbejderen har til gode til at få udbetalt.

Fritvalgsordning

Fritvalgsordning er en overenskomstbestemt ordning, hvor medarbejderne løbende optjener et bidrag, som beregnes af deres ferieberettigede løn, eller får et fast månedligt beløb. Den kan også bruges som en ekstra/særlig opsparing til medarbejdere, også selvom man ikke har en overenskomst.

Optjent fritvalg er medarbejderens optjening af fritvalg for indeværende år.

Fritvalg - Saldo er medarbejderens samlede fritvalgssaldo. Denne saldo akkumuleres over tid, og bliver kun nedskrevet ved udbetaling.

Rejsegodtgørelse og km

Her finder du de to grundlæggende former for godtgørelse, som en medarbejder kan få i forbindelse med arbejdsrelateret rejse og transport. Transport til og fra ens arbejdsplads indgår ikke.

Kørte km - Høj takst (kørselsgodtgørelse) er det samlede antal kørte km med høj takst indeværende år. Den høje takst er gældende for de første 20.000 km.
Felt i eIndkomst: 48, indtægtsart 109

Kørte km - Lav takst (kørselsgodtgørelse) er det samlede antal kørte km med lav takst indeværende år. Den lave takst er gældende for kørsel efter 20.000 km.
Felt i eIndkomst: 48, indtægtsart 109

Befordringsgodtgørelse (rejsegodtgørelse/diæter) er det samlede værdi af rejsegodtgørelse for indeværende år.
Felt i eIndkomst: 48, indtægtsart 108

Befordringsgodtgørelse (48-109) - u. betaling (rejsegodtgørelse/diæter) er den samlede værdi for indeværende år, der er indberettet til eIndkomst/Skat, men der ikke udbetalt via Zenegy.
Felt i eIndkomst: 48, indtægtsart 109

Flekstimer

Flekstimer kan bruges til at holde styr på medarbejdernes flekstid.

Ferie

Her finder du medarbejderens feriesaldi for ferieoptjeningsåret. 

Optjente feriedage er medarbejderens samlede optjente feriedage i optjeningsåret.
Felt i eIndkomst (timelønnede): 203

Brugte feriedage er medarbejderens samlede optjente feriedage i optjeningsåret.
Felt i eIndkomst (timelønnede): 202

Ferieberettiget løn er medarbejderens samlede ferieberettigede løn for optjeningsåret.

Optjent ferietillæg er medarbejderens optjente ferietillæg for optjeningsåret.

Brugte ferietillæg er medarbejderens afholdte/brugte ferietillæg for optjeningsåret.

Feriepenge - Optjent er medarbejderens feriepengeopsparing for optjeningsåret, som i ferieloven er 12,5% af den ferieberettigede løn.
Felt i eIndkomst (timelønnede): 201

Ferie egen betaling

Ferie egen betaling - Dage er medarbejderens antal af brugte, egenbetalte feriedage i de givne ferieår.

Ferie egen betaling - Beløb er medarbejderens samlede beløb for brugte, egenbetalte feriedage i de givne ferieår, altså hvor meget medarbejderen har betalt for at holde ferie for egen regning.

Omsorgsdage

Omsorgsdage er en ordning, som er aftale- eller overenskomstbestemt, feltet kan dog bruges af alle i Zenegy. Tildelingen følger opsætningen under Min virksomhed > Løn og bank > Administrer feriefridage og omsorgsdage

Optjente omsorgsdage er antallet af medarbejderens optjente omsorgsdage, som medarbejderen er tildelt for året. 

Brugte omsorgsdage er antallet af medarbejderens brugte omsorgsdage for året.

Feriefridage

Hvorvidt medarbejdere har feriefridage afhænger af, om der findes en individuel aftale eller en overenskomst på området, og denne aftale/overenskomst vil også styre antallet af feriefridage. 

Optjente feriefridage er antallet af medarbejderens optjente feriefridage, som medarbejderen er tildelt for året. 

Brugte feriefridage er antallet af medarbejderens brugte feriefridage for året. 

SH (Søgne- og helligdagsbetaling)

SH (søgne- og helligdagsbetaling) er en overenskomstbestemt ordning, hvor medarbejderne løbende optjener et bidrag, som beregnes af deres ferieberettigede løn, eller får et fast månedligt beløb. 

Optjent SH er medarbejderens optjente af SH for indeværende år.

Saldo SH er medarbejderens samlede SH-saldo. Denne saldo akkumulerer over tid og bliver kun nedskrevet ved udbetaling. Det er muligt at vælge en årlig automatisk udbetaling.