Er du klar til et nyt ferieår? Trin-for-trin-tjekliste til korrekt opstart i Zenegy Payroll
Dato: Sep 17. 2025
af: Sidsel Kudahl
Lønadministration | Zenegy

Når vi rammer 1. september 2025, starter et nyt ferieår ifølge den danske ferielov. Det betyder nye feriedage til medarbejderne – men også, at du som arbejdsgiver skal sikre, at alt er sat korrekt op i Zenegy, så feriesaldi, overførsler og løn kører uden problemer.

Her får du et overblik over, hvad du skal være særligt opmærksom på.

 

Nyt ferieår og optjening af feriedage

Fra 1. september starter en ny optjeningsperiode, og alle medarbejdere begynder at optjene 2,08 feriedage pr. måned – i alt 25 feriedage i ferieåret 2025/2026. Zenegy beregner optjeningen automatisk, men du bør tjekke, at jeres feriepolitik, kontrakter og eventuelle særaftaler er sat korrekt op, så alt følger virksomhedens regler.

 

Håndtering af ikke-afholdte feriedage fra 2024/2025

Ved overgangen til det nye ferieår kan medarbejdere have ikke-afholdte feriedage fra ferieåret 2024/2025. Disse dage skal være afholdt senest 31. december 2025, men behøver ikke at være overført eller udbetalt, før I rammer januar 2026.

I Zenegy er det vigtigt at sikre, at disse dage vises korrekt i medarbejdernes feriesaldi, så de kan planlægge og nå at bruge dagene inden fristen.

 

Feriefritimer og feriefridage

Feriefridage eller feriefritimer tilskrives automatisk til medarbejderne i januar, maj eller september, alt efter hvad virksomheden har valgt. For de fleste virksomheder sker tildelingen i september, og det håndteres helt automatisk i Zenegy – forudsat at det er korrekt opsat i virksomhedens grundlæggende oplysninger og via de globale værdier.

Derfor er det vigtigt at sikre, at opsætningen er tjekket inden 1. september, så tildelingen sker uden manuelle justeringer.

Er du i tvivl om du har sat virksomhedens tilskrivning op korrekt? Så tjek vores hjælpeartikler her.

 

Afstemning af feriesaldi inden første lønkørsel

Inden I kører den første løn i september, er det vigtigt at afstemme alle feriesaldi:

  • Stemmer optjente og afholdte feriedage pr. 31. august?
  • Er eventuelle ikke-afholdte dage korrekt registreret?
  • Er korrektioner for sygdom, barsel eller lignende fra det forgangne ferieår opdateret?

En korrekt afstemning sparer jer både tid og fejlrettelser senere på året.

 

Få styr på det hele – nemt

Zenegy hjælper med at automatisere meget af arbejdet, men det kræver, at tingene er sat rigtigt op fra starten. For at være sikker på, at du ikke misser noget, har vi lavet en tjekliste til dig, så du er helt klar til det nye ferieår:

 

Tjekliste til opstart af nyt ferieår i Zenegy (1. september 2025)

 

1. Ferieoptjening

  • Løb medarbejdernes kontrakter samt personalehåndbogen igennem og kontrollér, at Zenegy Payroll er sat korrekt op.

 

2. Ikke-afholdte feriedage fra 2024/2025

  • Sørg for, at resterende feriedage fra ferieåret 2024/2025 fremgår korrekt i medarbejdernes saldo.
  • Husk, at disse dage skal være afholdt senest 31. december 2025 – de skal ikke overføres eller udbetales før januar 2026, medmindre der aftales andet.

 

3. Feriefritimer og feriefridage

  • Kontroller, at opsætningen for feriefridage/feriefritimer er korrekt i grundlæggende oplysninger og globale værdier.
  • Sikr, at automatisk tildeling sker til tiden (typisk 1. september for de fleste virksomheder).

 

4. Afstemning af feriesaldi inden september-løn

  • Afstem optjente og afholdte feriedage pr. 31. august for alle medarbejdere.
  • Registrér eventuelle korrektioner (fx sygdom, barsel).
  • Sørg for, at alle saldi stemmer, så september-lønnen kan køres uden fejl.

 

5. Kommunikation til medarbejderne

  • Informér om:
    • Antallet af dage fra 2024/2025, der skal afholdes senest 31. december 2025.
    • At nye feriedage optjenes løbende fra 1. september.
    • Eventuelle ændringer i feriepolitik eller feriefridagsordninger.

Med den rette opsætning i Zenegy bliver overgangen til det nye ferieår enkel og sikker. Følg tjeklisten, så du undgår fejl i lønnen og giver medarbejderne et klart overblik over deres feriedage. Har du brug for hjælp, finder du altid vejledning i vores hjælpeartikler – eller hos Zenegys Customer Care-team.

Vil du modtage artikler og nyheder direkte i din indbakke?