Nyt fra Zenegy Payroll
Dato: Sep 1. 2025
af: Sidsel Kuhdal
Lønadministration | Zenegy

Vi har arbejdet på en række store forbedringer i Zenegy Payroll, der gør det hurtigere, mere overskueligt og langt mere fleksibelt at håndtere løn. Med vores seneste opdateringer får du værktøjer, der sparer dig tid, reducerer fejl og giver dig fuldt overblik – alt sammen, så du kan fokusere på det, der skaber værdi for din virksomhed.

Her er et overblik over, hvad du kan glæde dig at vende retur til efter din ferie.

 

Kør flere lønkørsler på én gang – og hold overblikket

Med den nye mulighed for at starte og gennemføre flere lønkørsler på én gang bliver det markant hurtigere at håndtere flere lønperioder og -kørsler samtidig. Det betyder, at du kan oprette alle de lønkørsler, som du ønsker og arbejde i dem samtidig – du behøver altså ikke længere vente på at én lønkørsel er afsluttet, før du kan påbegynde den næste.

For at understøtte dette har vi givet lønkørselssiden et nyt, optimeret layout:

  • Du møder nu en overskuelig oversigt på trin 1, hvor både igangværende og afsluttede lønkørsler fremgår.
  • Det er let at filtrere på almindelige og ekstra lønkørsler, og se vigtige oplysninger som navn, ID, dispositionsdato, type, status, antal medarbejdere og periode.
  • Hver lønkørsel er klikbar, så du kan gå direkte til rapporten eller fortsætte fra det trin, du er nået til.

Desuden kan du navngive dine lønkørsler (fx “Fratrædelser” eller “Funktionærløn”), så de er nemme at finde frem senere – en stor hjælp for virksomheder med mange forskellige lønkørsler.

Og for at undgå fejl kan den samme medarbejder ikke medtages i flere lønkørsler samtidig. Hvis det sker, får du en tydelig notifikation med det samme, så du kan rette fejlen.

Nye søge- og filtreringsmuligheder – find det hele hurtigt

Vi har udvidet oversigten over lønkørsler med en række nye værktøjer, som gør det nemt at finde lige præcis det, du leder efter:

  • Søgefelt, hvor du kan søge på lønkørselsnavn eller ID.
  • Filtre for status, periode, medarbejdere og lønkørselstype, så du kan fokusere på præcis de lønkørsler, du har brug for.
  • Nye sorteringsmuligheder – vælg mellem standardrækkefølge, ID, navn eller dispositionsdato, alt efter hvad der passer bedst til dit workflow.

For at skabe bedre overblik vises lønkørslens navn, periode og dispositionsdato direkte på kladde-, beregnings- og godkendelsessiderne, så du altid kan se, hvilken lønkørsel du arbejder med – uden at skulle hoppe frem og tilbage mellem sider.

 

Mere samlet administration – abonnementer og virksomhedsindstillinger

For at gøre navigationen lettere har vi flyttet al administration af abonnement og fakturering fra Payroll-menuen til System (tandhjulet i venstre menu). Det betyder, at alle virksomhedsrelaterede oplysninger nu er samlet ét sted.

Her kan du:

  • Se og administrere dine produkter – til- eller afmelde abonnementer med få klik.
  • Lukke din virksomhedskonto via en sikker proces, hvor du bekræfter lukningen med en e-mailkode. Du får desuden overblik over, hvor længe dine data er tilgængelige efter lukning, og kan annullere lukningen, hvis du ombestemmer dig.

 

Hurtigere oprettelser – både for nye og tidligere medarbejdere

Vi har forenklet flowet for medarbejderoprettelse og genaktivering:

  • Du behøver ikke længere angive anciennitetsdato og ansættelsesdato under selve oprettelsen. Det kan tilføjes senere, hvis nødvendigt.
  • Processen er nu standardiseret på tværs af Zenegys produkter, så du får et ensartet og genkendeligt flow.

Derudover er CPR-opslag nu standard – indtaster du CPR-nummer, henter systemet automatisk navn og adresse (hvis tilgængeligt). Det sparer tid og sikrer, at oplysningerne er korrekte.

 

Smartere funktioner og justeringer i systemet

Ud over de store nyheder har vi lavet en række forbedringer, der gør dagligdagen lettere:

  • DA Barsel-satserne er opdateret pr. 1. juli 2025, så dine beregninger altid er korrekte.
  • Rapportknapper for Globale værdier og Globale værdisæt er flyttet, så de er lettere at finde og tilgå.
  • Vigtige funktioner for lønberegning (fx forholdsmæssig beregning og overførsel af negativ løn) er flyttet til et mere logisk sted under Lønberegninger, uden at ændre funktionaliteten.
  • Vi har introduceret flere designforbedringer, blandt andet ekstra “Gem”-knapper, fjernelse af forvirrende advarselsfelter ved NEM-konto og flytning af feriefrifunktioner til de relevante indstillingssider.

 

Fejlrettelser – et mere stabilt og pålideligt system

For at sikre en gnidningsfri oplevelse har vi også rettet en række fejl, blandt andet:

  • Korrekt udbetaling af ferietillæg ved fratrædelser i maj.
  • Fejl i ATP-beregning for medarbejdere med bestemte fødselsdage.
  • Problemer med godkendelsesflowet, API-endpoints og dropdown-menuer på lønkørselssider.
  • Genindførelse af fanen til import af feriefiler fra virk.dk.
  • Validering af IBAN/SWIFT er genetableret for at forhindre forkerte oplysninger.

 

Hvad betyder det for dig?

Med disse opdateringer bliver Zenegy Payroll hurtigere, mere intuitivt og mere fleksibelt. Du kan håndtere lønkørsler langt mere effektivt, finde informationer hurtigere og administrere virksomhed og medarbejdere uden unødvendige klik eller forvirring.

Vi arbejder løbende på at forbedre vores løsninger, så du kan bruge mindre tid på administration og mere tid på at skabe værdi for din virksomhed.

Vil du modtage artikler og nyheder direkte i din indbakke?