Hvad indeholder certificeringen?
Du lærer at etablere et korrekt setup, strukturere arbejdet med salgs- og leverandørfakturaer, håndtere udgifter og bankposteringer – og afslutte med præcise rapporter. På den måde får du et solidt fundament til de daglige opgaver.
Zenegy Academy er også oplagt til onboarding og opkvalificering af medarbejdere. Nye kollegaer får hurtigt styr på systemet uden behov for tung sidemandsoplæring – og eksisterende medarbejdere kan styrke fagligheden gennem strukturerede onlinekurser. Det sparer tid i oplæringen og skaber større selvstændighed i hverdagen.
Når du har gennemført Numbers-certificeringen, har du styr på det daglige arbejde i Numbers – fra opsætning til rapportering – og kan dokumentere din viden med et certifikat.
1 Navigation
Få styr på, hvordan Zenegy Numbers er bygget op. Du lærer at navigere i områder som organisation, salg, udgifter, finans, rapporter og indstillinger – og bruge sidepanel, filtre, visninger og genveje til at arbejde hurtigt og effektivt.
2 Standardopsætning
Bliv fortrolig med de elementer, der indgår i en standardopsætning: kontoplan, momskoder, udgiftskategorier, systemkonti og rapporter. Du sikrer, at økonomisystemet er korrekt opsat fra starten.
3 Kom i gang med Numbers – nødvendig opsætning
Inden du bruger Numbers, gennemgår du opsætningen af regnskabsår, kontoplan, nummerserier, kassekladde, bilagsmail, bankforbindelse, medarbejdere og betalingskort. Dette modul giver dig en komplet basisopsætning, så du er klar fra første dag.
4 Salgsfakturaflow
Fra kundeoprettelse og produktopsætning til fakturering og betaling. Du lærer hele flowet – inkl. salgsregler, fakturalayout og udligning – så salgsprocessen bliver korrekt og effektiv.
5 Leverandørfakturaflow
Lær at håndtere leverandørfakturaer – fra indbakke til bogføring, udligning og betaling. Du ser også, hvordan betalingsmodulet bruges til at kontrollere betalingerne, før de sendes til banken.
6 Udgiftsflow
Få styr på håndteringen af kortudgifter og udlæg. Du lærer at bruge medarbejderappen, hente bilag, bogføre udgifter og afregne medarbejderudlæg – så udgiftsflowet bliver digitalt.
7 Ind- og udgående bank
Lær at håndtere ind- og udgående posteringer fra bankkonti. Vi gennemgår, hvordan bogføringsregler anvendes, og hvordan du kobler bankdata sammen med kortudgifter og andre transaktioner.
8 Simple kontroller
Lær at bruge rapporter til daglige og månedlige kontroller. Vi gennemgår bl.a. kontoplanen, hovedbogen (herunder moms), samt afstemning af debitorer og kreditorer. Det giver dig overblik over, om regnskabet stemmer – og skaber et solidt grundlag for rapportering.