Løngennemsigtighed

Løngabet står stille. Det kan I selv gøre ved det.

5 min. læsetid

For hver 100 kr., en mand tjener i timen, tjener en kvinde i gennemsnit 87,70 kr. Sådan så det ud i 2025, og sådan har det stort set set ud siden 2020.

Regnet om til kalenderen svarer forskellen til, at kvinder fra 17. november arbejder uden løn resten af året.

Årets 365 dage som prikker, en række pr. måned. De sidste 45 dage, fra 17. november til nytår, er markeret: kvinder tjener i gennemsnit 12,3 % mindre i timen end mænd, og det svarer til 45 af årets dage. Kilde: Danmarks Statistik, 2025.

Seksten års fremgang. Og så stop.

I 2004 var løngabet 16,0 %. Derefter blev det mindre næsten hvert år, og i 2020 var det 11,9 %. Siden har det ligget omkring 12 %, og i 2025 var det 12,3 %.

Fremgangen er gået i stå.

Kurve over løngabet fra 2004 til 2025. Det faldt fra 16,0 % i 2004 til 11,9 % i 2020 og har siden ligget omkring 12 %, 12,3 % i 2025. Kilde: Danmarks Statistik.

Hvad tallet siger. Og hvad det ikke siger.

Løngabet sammenligner kvinders og mænds gennemsnitlige timeløn blandt lønmodtagere i hele den offentlige sektor og i private virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte. Forskellen regnes i procent af mændenes løn. Det betyder ikke, at en kvinde får 12,3 % mindre end sin mandlige kollega i det samme job.

En del af forskellen kommer af, at kvinder og mænd ofte arbejder i forskellige fag, brancher og stillinger. Men også inden for de samme typer af job er der en forskel, som tallene herunder viser. Om den er saglig, kan landstallet ikke sige.

Lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi står allerede i ligelønsloven. De nye regler skal styrke princippet og gøre det lettere at se, om det bliver overholdt.

Gabet er størst blandt de 50–59-årige.

Blandt de 25–29-årige er løngabet 7,6 %. Blandt de 50–59-årige er det 15,4 %, dobbelt så stort.

Søjler over løngabet efter alder i 2025: 18–19: 7,2 %, 20–24: 12,0 %, 25–29: 7,6 %, 30–34: 9,2 %, 35–39: 10,5 %, 40–44: 11,9 %, 45–49: 13,9 %, 50–54: 15,4 %, 55–59: 15,4 %, 60+: 12,9 %. Det er størst blandt de 50–59-årige og mindst blandt de 18–19- og 25–29-årige. Kilde: Danmarks Statistik.

Det er også forskelligt fra job til job. Det er størst i ledelse og i andet manuelt arbejde, hvor kvinder tjener 16,3 % mindre i timen end mænd. Det er mindst i almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, med 3,8 %.

Barsel, børns sygedage og deltid.

Fra 2. august 2022 blev 11 ugers orlov med barselsdagpenge øremærket til hver forælder, der er lønmodtager, og det kan ses hos fædrene. Blandt samboende forældre, hvor begge har ret til barselsdagpenge, havde fædre til børn født i 2021 i gennemsnit 39 dage med barselsdagpenge i barnets første leveår. For børn født i 2024 er det 77 dage, næsten det dobbelte. Mødrene havde 240 dage, 38 færre end i 2021, men stadig mere end tre gange så mange.

To kurver over dage med barselsdagpenge i barnets første leveår, for børn født 2016 til 2024. Fædre havde 39 dage for børn født i 2021 og 77 dage for børn født i 2024. Mødre havde 278 og 240 dage. Fra 2. august 2022 er 11 ugers orlov med barselsdagpenge øremærket til hver forælder, der er lønmodtager. Kilde: Danmarks Statistik.

Det samme mønster ses, når barnet er sygt. I 2024 havde kvinder i gennemsnit 1,47 dags fravær for barns sygdom pr. fuldtidsansat, mænd 0,95. Det er godt halvanden gang så meget.

Og blandt lønmodtagere, hvis yngste barn er under seks år, arbejdede 23 % af kvinderne deltid i 2024, altså under 32 timer om ugen. Blandt mændene var det 10,5 %.

Pension og ledelse.

Forskellen følger med hele vejen til pensionen. I 2024 havde kvinder en median pensionsformue på 305.294 kr. og mænd 362.371 kr. Det er et gab på 16 %, og det er blevet mindre: i 2014 var det 28 %.

I toppen af virksomhederne er billedet mere stabilt. I 2024 var 16 % af direktørerne kvinder, og 21 % af bestyrelsesmedlemmerne. I 2019 var det 15 og 20 %.

To felter med 100 prikker. 16 af 100 direktører er kvinder, og 21 af 100 bestyrelsesmedlemmer, i alle erhverv i 2024. Kilde: Danmarks Statistik.

Reglerne om løngennemsigtighed kommer.

Lovforslag L 68 skal gennemføre EU's direktiv om løngennemsigtighed i dansk ret. Det blev fremsat 8. oktober 2026 og lægger op til, at reglerne træder i kraft 1. marts 2027. Det er ikke vedtaget endnu, og det kan ændres undervejs.

Vedtages det som fremsat, betyder det blandt andet:

  • Fra 1. marts 2027 kan medarbejderne bede om lønoplysninger, uanset virksomhedens størrelse. I skal svare skriftligt senest to måneder efter anmodningen.
  • Ved ansættelse skal I oplyse jobansøgere om startløn eller løninterval, og I må ikke spørge til deres nuværende eller tidligere løn.
  • I skal have en lønstruktur med objektive, kønsneutrale kriterier, så arbejde af samme værdi kan sammenlignes. Kriterierne skal blandt andet omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår.
  • Virksomheder med mindst 150 medarbejdere skal have den første lønredegørelse senest 1. september 2028, om lønnen i 2027. For virksomheder med 100–149 medarbejdere, og nogle med 50–99, er fristen 1. september 2031.

Fra landstal til jeres egne tal.

De 12,3 % siger noget om Danmark. De siger intet om jeres virksomhed. Det er jeres egne tal, der tæller, når en medarbejder spørger, eller når I skal redegøre for lønnen.

Kører I løn i Zenegy Payroll, ligger løndataene der allerede. Når I har bygget jeres jobarkitektur, knyttet medarbejderne til deres jobfunktioner og klassificeret lønarterne, viser Zenegy Løngennemsigtighed lønforskellen mellem kvinder og mænd: den ujusterede på tværs af virksomheden og den justerede inden for samme jobfamilie og jobniveau.

Er den gennemsnitlige forskel i en gruppe 5 % eller mere, markeres den som uforklaret, indtil de medarbejdere af det lavere lønnede køn, der indgår, har en aktiv begrundelse. Begrundelsen registreres på medarbejderen og gælder som standard i et år. Den ændrer ikke selve forskellen, og den er ikke en juridisk vurdering af den.

Modulet er gratis resten af 2026. Fra 1. januar 2027 koster det 10 kr. pr. aktiv medarbejder pr. måned, og det kræver Zenegy Payroll. I slår selv modulet til og fra under Tilføjelser til dit abonnement.

Læs mere om Zenegy Løngennemsigtighed, eller læs Løngennemsigtighed kommer. Er I klar? om, hvordan I kommer i gang.

Tallene er Danmarks Statistiks (LIGELI1–3, LIGEFI1, LIGEFI9, LIGEAI8, LIGEII8 og LIGEDI13), hentet 17. november 2026. Danmarks Statistik markerer et databrud i barselstallene fra 2022 på grund af den nye barselslov. Lovforslaget er fortsat under behandling, og indhold og datoer kan derfor ændre sig. Artiklen er ikke juridisk rådgivning.