Vigtigt at udbetale løn i det rigtige indkomstår:
Det er vigtigt at huske at decemberlønnen skal udbetales i december. I årets andre 11 måneder er det ok, hvis lønnen først udbetales i den efterfølgende måned, men hvis dette sker i december, vil lønnen først blive indregnet i indkomståret 2025 i stedet for 2024.
Hvis lønnen bliver regnet i det forkerte indkomstår, kan dette skabe udfordringer for medarbejderens pension, feriepenge og fradrag og dette resulterer i ekstra arbejde for dig der laver lønnen, da du skal sikre, at alle dele af lønnen skal matche de korrekte indkomstår.
I Zenegy Payroll vil du altid blive gjort opmærksom på eventuelle fejl eller uregelmæssigheder i lønnen, så du sikres en præcis lønkørsel hver gang. Desuden har du mulighed for at trække rapporter, der gør lønkørslen både hurtigere og mere overskuelig. Læs mere om rapporter.
Deadline for decemberløn:
Zenegys deadline for decemberlønkørslen er fredag den 27. december kl. 08:00 for NemKonto-overførsler og kl. 10:00 for Overførselsservice, hvis lønnen skal være til rådighed den 30. december. Læs mere om lønkørselsfrister i Zenegy.
Afstemning med eIndkomst og Bogføring:
eIndkomst:
Ved årets afslutning skal du sikre, at virksomhedens løn stemmer overens med de indberetninger, der er sendt til SKAT. Du kan afstemme ved hjælp af en liste fra eIndkomst under ‘Tast Selv Erhverv’ på SKATs hjemmeside, som kan uploades i Zenegy for et overskueligt afstemningsoverblik. Læs mere på SKATs hjemmeside.
Bogføring:
Dit lønsystem skal afstemmes med dit økonomisystem.
Afstem Zenegy med dit økonomisystem. I forbindelse med at du kører løn i Zenegy, laves der en bogføring af lønnen, som du kan vælge at få overført direkte til dit regnskabsprogram. Læs mere om bogføringsoverblik her.
Ferie
Ferieafholdelsesperioden for ferie optjent mellem 1. september 2023 og 31. august 2024, udløber den 31. december 2024.
Hvis medarbejderne har uafholdt ferie, skal de mindes om at afholde den inden årsskiftet. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage til næste ferieår. Ferieloven tillader, at 5 ud af de 25 optjente feriedage kan udbetales eller overføres, mens feriedage ud over dette skal indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis de ikke afholdes. Læs mere om reglerne for 5. ferieuge.
Opgørelse af SH-opsparing og Fritvalgsordning
Har du medarbejdere med SH-opsparing eller fritvalgsordning, skal du tjekke, hvilken overenskomst der gælder. I mange tilfælde udbetales SH og fritvalgsordning sammen med årets sidste løn.
Fritvalg:
Fritvalg kan sættes til automatisk udbetaling, i en måned du selv vælge, for den enkelte medarbejder. Eksempelvis årets sidste lønkørsel. Dette sikrer, at udbetalingen stemmer overnes med regnskabsåret. Se et detaljeret overblik over opsætning af fritvalg.
SH:
For nogle overenskomster er det et krav, at SH beskattes i indeværende år og udbetales netto året efter. Hvis dette er gældende for dine medarbejdere, er det muligt at opsætte systemet til denne form for udbetaling. SH kan opsættes til automatisk udbetaling i en måned du selv vælger, for den enkelte medarbejder. Hvis en medarbejder fratræder med en negativ SH-saldo, bliver beløbet automatisk trukket fra udbetalingen ved fratrædelsen. Se et detaljeret overblik over opsætning af SH.
Skatteoplysninger
Årsafslutningen er en god anledning til at sikre, at medarbejdernes skattekort er opdaterede. Når en medarbejder oprettes i Zenegy, bliver der automatisk sendt en anmodning til SKAT om at abonnere på medarbejderens skattekort. Ændringer i skattekortet opdateres derefter i Zenegy, dog kan der gå op til 14 dage inden informationerne modtages fra SKAT. Husk derfor at påminde medarbejderne om at tage stilling til deres trækprocent og eventuelle ekstra pensionsindbetalinger. I Zenegy er det muligt at sende en forespørgsel på at hente eller opdaterer til det nyeste skattekort for alle aktive medarbejdere på én gang. Læs mere om skattekort her.
Registreringer og fratrædelse
Sørg for at gennemgå alle registreringer af ferie, fravær og udlæg inden årets sidste lønkørsel. Hvis en medarbejder fratræder ved årsskiftet, skal dette registreres i december, så ferie og øvrige saldi opgøres korrekt. Hvis udbetalinger forsinkes, kan det påvirke det nye indkomstår. Læs vores guide til medarbejderfratrædelse.
Indberetning til Danmarks Statistik
Virksomheder, der er udvalgt til at indberette til Danmarks Statistik, kan tilmelde sig automatisk indberetning via Zenegy under ‘Min Virksomhed’ – ‘Abonnement’. Læs mere om Danmarks statistik, og se hvordan du tilmelder dig her.
Ved at overholde deadlines og være opmærksom på reglerne for indkomstår, ferieafholdelse og Skat sikrer du både din virksomhed og medarbejderne en problemfri overgang til det nye år. Med Zenegy får du adgang til intuitive værktøjer, der gør det lettere at håndtere lønkørsel, bogføring og afstemning, så du kan gå det nye år i møde med ro i sindet.